lørdag den 18. oktober 2014


Nå så er det vist tid til at opdatere denne side, det er godt stykke tid siden sidst, og der er da en del at skrive på den så tænkte at nu var det nu..........

Flybilletkøbet var i sidste indlæg, og indtil videre er det stadig en god deal vi lavede der. For vi kunne have sparet en håndfuld tusinde kroner, men skulle så have mellemlandet begge veje og så var tiderne på afgang eller ankomst begge veje dødssyge. Og så er servicen hos SAS bare i top, og når de så også snart får nye kabiner i flyene som vi også får glæde af så er det fino.

Bilen blev booket i denne uge, denne gang skal bilen hentes hos Hertz, som normalt er noget af det dyreste du kan leje hos, men da deres envejsgebyr er lavt så blev det det bedste tilbud, den bookning foregik faktisk også via SAS, så der var også lidt rabat at hente der. Og hvilken bil det blev??? ja nu kommer der nok en overraskelse:-) samme bil som de to sidste gange, det kan jo være vi laver det om når vi er på stedet men det tror jeg nu ikke sker. Da både Malene og børnene er helt vilde med bilen, hvilket jeg godt kan forstå, den afdækker lige præcis de behov man som børnefamilie har på sådan en tur.

 
Vi har også booket hotel i Chicago...Var egentlig meningen vi skulle bo på Best Western midt i downtown, men ved en tilfældighed fandt jeg et super super super tilbud på Hilton også midt i downtown, faktisk kun 200 meter fra det andet. Så får vi endelig prøvet at bo på et rigtigt Hilton hotel, for det første er det kæmpestort, vist nok det største hotel i Chicago, og så er det normalt rimelig dyrt, og så skal du ydermere betale for morgenmad,internet og parkering osv. specielt parkering i Chicago er jo en udgiftspost af de store i sig selv, det kunne nemt på 4 dage ryge et godt stykke over 1300,- kr. Men vi fik et lækkert værelse, med gratis morgenmad, fri parkering og gratis internet.....så skulle vi ikke tænke to gange før vi bookede det, så det bliver superfedt at prøve.
 



Endnu en af de ting der skal prøves er at se en baseball kamp derovre. Og der er allerede kamp program ude for 2015. Så enten skal vi se Chicago Cubs mod LA Dodgers eller Chicago White Sox mod Texas Rangers. Der var også muligheder for at se baseball i nogle af de kommende byer vi kom til, men de spillede alle på udebane når vi var der.

Da Dollarkursen har været på himmelflugt de sidste 3 måneder, så vekslede vi en del penge til dollars for et par uger siden, så vi ikke mistede så mange penge på at kursen til næste sommer var steget endnu mere, ulempen er så bare alle de penge man skal gå rundt med. Men siden vi købte dem er den faktisk faldet lidt. Men hvis kursen stiger 1 krone mere for en dollar er det et stort beløb ekstra sådan en rejse bliver dyrere, så vi krydser fingre for den ikke stiger så voldsomt som alle vismændene siger den vil. For rammer den en eurokurs....ville en rejse blive 30% dyrere.. men nu er vi så dækket ind da en del af tingene er købt og betalt allerede. Men et besøg i en outlet og købe tøj bliver knap så spændende hvis man skal gange med næsten 7 og ikke med 5 som sidst og så lægge lidt til.

Nå men i morgen er der 8 måneder til afrejse eller 243 eller................................
  • 21.081.600 seconds
  • 351.360 minutes
  • 5856 hours
  • 244 days
  • 34 weeks (rounded down)