lørdag den 27. juni 2015

Så gik den sidste dag i den første uge med at se lidt af Kansas City inkl. WW1 museum, og ellers få shoppet en del i det fine outlet vi bor meget tæt på. Kansas City ser ud til at være en fin by, af hvad vi nåede at se, og museumet var flot og lå også meget flot med udsigt over downtown fra en lille høj syd for byen. Vi fik også gået en lille tur rundt i byen og set nogle af de mange springvand byen er kendt for, ellers er der ikke det vilde at komme efter så vi tog tidligt "hjem" til outlet og gik ellers i krig, med at få købt lidt af hvert.

Da det var tid til aftensmad endte vi igen på Longhorn Steakhouse, og personligt har jeg pt. fået nok bøf, det er 3 timer siden vi rejste os og jeg er stadig propmæt, de andre 3 i slænget fik også spist godt igennem, og endnu engang var regningen absolut ikke noget der skræmte livet af en.

Men det var alt for i dag for i morgen er der 900 km kørsel til en forstad til Colorado Springs hvor Cheron&Alain bor, og ikke nok med det så ryger vi også ind i Mountain Time Zone, så vi nu kommer 8 timer efter dansk tid. Så må hellere komme i seng så vi er klar til at se 900 km lige motorvej fyldt med majsmarker:-)

Lige en hentydning til at der er billeder med lidt meget skyer på, så er vejret herovre mærkeligt, det er varmt men det er ikke altid uden skyer, men hele USA lider under mærkeligt vejr, nogle steder er det ekstremt varmt, og nogle steder har aldrig nogensinde regnet så meget, og vi vågnede også i nat ved et meget voldsomt tordenvejr.

Meremac Caverns

Meremac Caverns

Meremac Caverns

Der er kun 1 meter dybt her, ser ikke sådan ud vel?

Lidt gejl er de jo altid glade for de amerikanere

Meremac Caverns

Meget voldsom "drypsten" som også var et lærred for en lille musikvideo vi så, meget imponerende

Udenfor hulerne

Pause på motorvejen, her var det meget varmt

Baby Rack Ribs er menuen

Brændstof når man laver blog, tjek dippen...næsten et ½ kilo i det glas der:-)

Vores værelse med balkon

Udsigt fra musem over Kansas City

Dette er en historie om en dansker som den eneste nåede at kæmpe på begge sider
af fronten, men endte med at være amerikaner, da han deserterede fra tyskerne

Springvand med to frøer

En voldsom regnbyge imens vi var inde og shoppe

Budweiser formet som en tank i Walmart

Ingen kommentarer:

Send en kommentar