fredag den 10. juli 2015

Ja hvad er der at sige om i dag, vi har været i Disney i 13 timer. Der var ikke så meget nyt under solen der, vi havde prøvet det meste før og vidste hvor tingene lå i forhold til hinanden. Men det var hårdt forstået på den måde at ferien har taget på os, vi er ved at være godt trætte af oplevelser og ting vi skal nå....og i morgen er der også knald på.....vi glæder os til i overmorgen så er vi lidt nede på jorden igen og de sidste dage er også rolige, ellers havde vi nok behov for mere ferie når vi var kommet hjem.

Men det vilde med Disney er at de bare kan overraske, selve den alm. parade der er om eftermiddagen var lidt "tam" forstået på den måde den var ikke så personlig, figurerne kom ikke rigtig ud til dig, de var på vogne osv. Men til aften den elektriske parade var fuldstændig vanvittig flot, og det sluttede af med et fyrværkeri og show der var helt absurd flot. En af årsagerne til at der var gjort så meget ud af showet til sidst er at det er 60 år siden at Disneyland åbnede og der blev vist lidt gamle film på husvæggene langs Main Street og på slottet, og fyrværkeriet var helt helt helt outstanding og det hele passede med film og musik........man skulle være godt hård hvis man ikke fik en klump i halsen af at se på det, folk virkede også meget imponeret over det generelt.

Nå vi skal snart i seng, i morgen skal LA opleves og vi skal ende et stykke nord for byen for i overmorgen starter vi dagen med rundtur på Hearst Castle på Highway1.


















Dagens høst

Ingen kommentarer:

Send en kommentar